Til EKTOS TRS søger vi derfor en ambitiøs afdelingsleder til afdelingen i Struer, som er parat til at gå forrest og sikre høj faglighed og kvalitet.
EKTOS A/S og datterselskabet EKTOS TRS (Testing & Reliability Services) oplever en fortsat markant stigning i efterspørgslen efter avanceret elektronik til industrien og har samtidigt nogle meget ambitiøse vækstmål for de kommende år.
Hvem er vi
EKTOS TRS er en testvirksomhed, som indgår i EKTOS-gruppen, en dansk, ejerledet virksomhed som er blandt de absolut førende inden for udvikling, test og produktion af avanceret elektronik til industrien. Kundebasen spænder vidt – fra de mindste startups til en række af Danmarks største virksomheder inden for alle brancher som f.eks. energi, medico, fødevarer, telekom, marine, forsvar, m.fl.
I Danmark har EKTOS-gruppen fire lokationer, herunder to akkrediterede typetestlaboratorier hvor vi præ- og sluttester kundernes produkter op mod markedskrav og standarder inden for EMC, miljø og elsikkerhed. Siden 2007 har EKTOS-gruppen ligeledes været stærkt forankret i Ukraine, hvor vi i dag har udvikling og produktion af kundernes produkter.
Vi har en flad organisation, med korte veje fra idé til handling, og vi har en stærk vilje til at gøre tingene ordentligt. Derfor investerer vi meget i det enkelte menneske gennem målrettet udvikling og træning.
Vores forretningsmodel, med en værdikæde der dækker hele processen fra den første idé til kundens færdige produkt, gør os unikke og til en stærk partner for de fleste produktvirksomheder.
Din rolle
Du skal være klar på at varetage den daglige ledelse og drift af et erfarent testlaboratorium. Du skal i kraft af dit lederskab sikre engagement og eksekvering af opgaver gennem en gruppe erfarne og kompetente medarbejdere som beskæftiger sig med EMC-, radio-, klima- og vibrationstest.
Du skal projektstyre, planlægge og koordinere opgaverne samt udføre EMC-test. Du er også hands-on i udførsel af andre testopgaver.
Du skal i tæt dialog med kunderne udarbejde tilbud, hvor du også drøfter relevante standarder og produktopstillinger for test.
Det vil være muligt, at du kunne få det tekniske ansvar for virksomhedens EMC-udstyr i både Struer og Hvidovre.
Du indtræder i EKTOS TRS’ ledergruppe og vil få indflydelse på strategi, ressourcer, ansættelser, investeringer og eventuelle nye forretnings-/testområder i samarbejde med den øvrige ledergruppe.
Hvem er du
Du er en fagligt dygtig person, som ikke er bange for at gå forrest. Du har et indgående kendskab til elektronik og ikke mindst kendskab til test.
Derudover forventer vi at du:
- Har en baggrund som elektronikingeniør eller lignende og gerne – men ikke nødvendigvis krævet – erfaring med ledelse af mindre grupper. Dog har du ambitionen om at lede en mindre gruppe af fagligt dygtige medarbejdere.
- Har en solid teknisk forståelse primært inden for EMC og er nysgerrig på nye teknologier.
- Som person er udadvendt, energisk og målrettet, trives med at skabe resultater, er proaktiv og en udpræget holdspiller.
- Har en stærk motivation, arbejder målrettet, er selvigangsættende og ikke bange for at sætte dine kompetencer i spil.
- Er omstillingsparat, ikke bange for at sætte barren højt og du har en grundlæggende positiv indstilling til at lære nyt og blive udfordret.
- Har gode kommunikative evner og kan begå dig fejlfrit på dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
- En solid indførelse i hvordan vi arbejder inden for testområdet og de services vi tilbyder, introduktion til EKTOS-gruppens øvrige forretningsområder, samt en grundig introduktion til organisationen.
- En konkurrencedygtig løn, som forhandles individuelt, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning samt løbende efteruddannelse.
- Et spændende, inspirerende og attraktivt arbejdsmiljø enten i Struer og til tider med afstikker til testlaboratoriet i Hvidovre.
Sådan søger du
RightOne Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgning skal gennem RightOnes system.
Har du spørgsmål, eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Kim Engmark på 60 22 44 77 eller ke@ektos.net.
Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.